LARS LØKKE
RASMUSSEN

MODERAT
FORANDRING FRA MIDTEN

Vi danskere er ikke ens. Ung/gammel, land/by, lønmodtager/selvstændig, offentlig ansat/privat ansat, rask/syg, dansk i mange generationer/anden etnisk baggrund. Men vi har et skæbnefællesskab."

Men vi har et skæbnefællesskab. Bor alle i mulighedernes samfund – præget af velstand, velfærd, tryghed og frihed. Skabt over generationer i vished om, at forbedringer forudsætter forandringer. Og at vores velstand og egenart er skabt i samhandel og samarbejde med resten af verden.

Muligheden for at give et bedre land videre til næste generation begrænses af en ny skillelinje – på tværs af den traditionelle højre- og venstreskala. Hvor det tidligere handlede om individ over for stat og balancen mellem frihed og fællesskab, handler det nu om balancen mellem nation og omverden, viljen til forbedringer op mod trygheden ved at undgå forandringer, åbenhed over for lukkethed – skal der bygges broer eller mure? Det er ikke sort-hvidt, men det er dog en definerende skillelinje. Stilstand eller forandring.

Jeg vil forandringen. Derfor har jeg stiftet Moderaterne.
Vi vil gerne i dialog med alle, der vil det samme.